Babelstårnet: myte, mangfoldighed og globalisering

I første Mosebog står myten om Babelstårnet. Myten fortæller om ”dengang”, hvor hele jorden havde samme sprog. Befolkningen flyttede til en dal i landet, Sinear, det der i dag hedder Irak. Hvorefter de ville bygge en by med et tårn, som nåede op til himlen, for derefter at skabe et navn, så de ikke skulle blive spredt ud over hele jorden. Gud steg ned til jorden for at se byen og tårnet. Så sagde han: ”Se, det er ét folk med samme sprog. Når de begynder at handle sådan, vil intet af det, de planlægger, være umuligt for dem.” Så steg gud ned og forvirrede deres sprog, så de ikke forstod hinanden. Derefter spredte gud dem ud over hele jorden. Så de måtte lade være med at bygge tårnet og byen.

En af årsagerne til at Gud ikke ønskede, at menneskene byggede tårnet helt op i himlen, er at så kom de tæt på noget gudeligt, og det ville gud ikke have. Menneskene skulle fortsat straffes pga. deres synd ved syndefaldet.

Det siges også, at Babelstårnet er et symbol på mangfoldigheden. Gud ønskede, at vi talte forskellige sprog, og at vi havde forskellighed. Mangfoldighed kan forstås på flere måder, nogle forstår det måske forvirrende, mens andre måske opfatter det som noget spændende.