Jeg erindrer min barndoms jule som værende glade, hyggelige og spændende. Spændingen der gennem den kolde vintermåned kriblede ned ad rygraden var næsten for meget, og det hændte at man var ved at eksplodere af utålmodighed, når tankerne drejede sig hen på det belyste træ med farvestrålende gaver for sin fod. Denne fortryllende måned, hvor der hver dag ventede overraskelser i form af gaver, historier og anden hygge, der bare drev mod det store højdepunkt; en fest af lys gaver og glæde, der ikke fandt sin lige på noget andet tidspunkt på året. Ja julen havde det med at vække nogle helt specielle følelser i mig, nogle følelser der overgik alt andet.
Disse følelser har over de seneste år ændret sig på en sådan måde, at jeg ikke længere vil tænke på dem som juleglæde, men nærmere som et virvar af f.eks. stress. Disse udløses af det årlige ræs man har med at skulle købe julegaver, og gerne mange af dem. Denne form for ”juleånd” har gennem de seneste år sneget sig mere og mere ind i den danske juletradition. Dette viser sig i den stigende julereklamering på tv og alle mulige andre steder. Hvis man i midten af oktober træder ind i en butik, kan det næsten ikke undgås at blive overfaldet af en flok glade julenisser og alfer, eller af en kraftig mand med rød tud og hvidt fuldskæg. Grunden til denne enorme julereklamering bunder jo selvfølgelig ud i en ting; at sælge varen. Butikkerne har helt ud forstået hvor let det er at manipulere med folk i julen. Hvis man bare får julemanden til at godkende ens produkt i en reklame, eller endda at sidde i ens butik som reklame, er man næsten helt sikker på at få solgt varen.
Det er gratis at oprette en konto