________________________________________________________________________________
Snart efter kom der et ryk i armen igen. Det sved og bed i hans arm, som han aldrig havde følt det før.
Han tog sit første skridt og trådte beslutsomt ud på vejen. Han brændte virkelig efter at komme hen til den lille by med 2-etageshusene, der stod velplaceret i ret linje bagefter hinanden på hver side af en ensrettet vej der skar gennem bygningerne.
Han havde aldrig set eller hørt om byen før. Der var intet byskilt og heller ingen mennesker. Det eneste han kunne se var nogle huse, en vej og et rødt skilt.
Den unge mand var lige blevet 21. Hans bukser var et par Levi’s fra den lokale tøjforhandler.
Manden hed Rasmus.
Rasmus var en helt almindelig ung mand, der var succesfuld og havde en god uddannelse. Han havde en fin lejlighed i udkanten af Kolding og mange gode venner.
Rasmus havde ikke nogen kæreste, men det havde han det fint med, da han ikke troede på, at han havde tid til en kvinde i huset, når han allerede havde så travlt med alle dagligdagens problemer. Han havde ikke altid været så succesfuld. Da han gik i folkeskole, var han ”en af de smarte”, der røg og ikke bekymrede sig om små ubetydelige ting som skolen men mere om nogle af verdens største problemer, som f.eks. hvem det var der havde stjålet hans cigaret til festen i fredags.
Det er gratis at oprette en konto