Patron (latin patronus) var i det gamle Rom en person, der havde klienter, der var afhængige af patronen og til gengæld skulle yde visse tjenester, f.eks. stemme på den pågældende ved valg.
Klient patroner (latin: cliens, clientis) betegnede i antikkens Rom en person, enten af plebeiskstand eller frigiven, der indgik i et afhængigheds forhold til en patron, som tilhørte samfundets overklasse. Patronen hjalp og beskyttede sin klient eller sørgede for arbejde, mod at klienten stillede sin stemme til rådighed for patronens interesser ved valg til embeder; det såkaldte clientela-system. Clientela (klientel) kan både betegne forholdet mellem klienten og patronen og hele gruppen af klienter, der står under patronens beskyttelse. Klient kan også oversættes med vasal
Klienter, plebejer (latin: plebejus) betegnelse for person som tilhørte gruppen af almindelige borgere i Romerriget, stod i det romerske standssamfund mellem patricierne, som var adelen, og slaverne, der ingen rettigheder havde. Plebejerne havde fulde borgerrettigheder og kunne opnå stor rigdom og indflydelse. Plebejerne blev i romersk tradition beskrevet som efterkommere af de personer, som blev indlemmet i Romerriget gennem indvandring eller erobring, mens patricierne var Roms oprindelige borgere.
Slaver; slaveri er når et menneske har juridisk ejendomsret til et andet, herunder retten til at råde over den andens arbejdskraft og retten til at sælge den anden videre. Disse rettigheder kan også knyttes sammen med andre rettigheder, som retten til at mishandle slaven uden strafansvar. I en noget udvidet betydning kan man også tale om slaveri, når disse rettigheder faktisk foreligger, men ikke er juridisk bundne.
Det er gratis at oprette en konto