Telegrafens historie og samfundsmæssige betydning

Figur 1. Den elektrokemiske telegraf. "Sömmerings" telegrafapparat - Hvert bogstav og tal var forsynet med én ledning fra afsenderens til modtagerens apparat. Ledningssenderne var hos modtageren ført ind i et glaskar med vand hvor der var tilsat syre. Der gik en elektrisk strøm gennem ledningerne til vandet, når afsenderen forbandt to ledningsender i sit apparat med et batteri. Her steg der bobler op hos modtageren - ud for de tegn afsenderen ville sende. (Danmarks Tekniske Museum, u.d.)

Omkring 1800-tallet foregik alt slags kommunikation fra person til person, ellers som fysisk transport. En meddelelse blev enten leveret via. brev eller mundtligt af en rytter, postvogne eller både og sejlskibe. Dette tog dog langtid at meddelelsen nåede frem. Men efter H.C. Ørsteds opdagelse af, at strømmen kunne få en magnetnål til at slå ud, og derved skabte grundlaget for elektromagnetismen tilbage i 1820’erne, gik det pludseligt stærkt.

Derudover opfandt den italienske fysiker, Alessandro Volta den såkaldte elektricitetsbærer, så man kunne frembringe statisk elektricitet. På grundlag for hans opdagelser fik Volta i 1800-tallet opfundet det ’galvaniske batteri’. Volta konstruerede senere hen et bægerelement bestående af; et bæger der indeholder syre, hvor der nede i er blevet placeret en kobberplade, hvor dette var den positive pol på batteriet, og en zinkplade, der var den negative pol.