”En kvinde går lange ture, før hun spiser sin mad”. Med denne ultrakorte sætning beskrives hovedhandlingen i teksten. Jeg konkluderer, at her er tale om en novelle, da den sproglige fremstillingsform ikke er bundet af metriske regler som fx rytmer og rim. I novellen1beskrives en kvinde, som nærmest tvinger sig selv til at gå længere og længere ture, for derved at kunne opnå en større nydelse og glæde ved at spise. Denne situation er også tekstens hovedbegivenhed, da den gentages om og om igen. Novellen ”Hvile” er fra samlingen Eftersøgningen fra 1962. Her er tale om en realistisk tekst, da de ting der fortælles i novellen, godt kunne lade sig gøre i den virkelige verden. I teksten fortælles om damen Anna, som ofte vandrer frem og tilbage mellem hendes bolig og en remise for derved, at slutte med, at spise rundtenomer med jordnøddesmør. Det skal i denne forbindelse nævnes, at jeg ikke vil låse mig fast på at sige, at Anna er en kvinde. Hun kan lige så let være en pige. Det er før sket, at hun er faldet om, når hun ikke har kunnet gå længere. Nogle gange går hun turen til remisen forlæns. Andre gange vælger hun, at spadsere turen baglæns. Den reelle hovedperson i novellen er Anna. Vi hører om andre end Anna på s. 6 linje 48, hvor vi får at vide, at mange folk har prøvet at fortælle Anna, at hun kun skader sig selv ved at vandre lange strækninger. Disse ”mange folk” mener jeg er sekundære bipersoner, da deres virke i novellen ikke er særlig betydningsfuldt. Det er mere deres udtalelser, som jeg finder interessant. Anna er en dame af unavngiven alder. Hun står op klokken seks om morgenen. Man kan se i linje 1-5 på s. 5, at Annas gøremål og færden om morgenen er meget præget af rutine og tradition. Dette ses fx i sætningerne: ”Det halve stykke med jordnøddesmør, som tilkom hende om morgenen”. I denne sætning fortælles, at Anna spiser dette halve stykke hver morgen, samt at det tilkom hende. Jeg ser lidt selvmelidenhed i denne formulering. Jeg mener, at Anna generelt ser meget sort på tingene. Hun har nærmest ondt af sig selv, fordi hun ikke får mere at spise om morgenen, end det omtalte halve stykke. Novellen lægger meget stor vægt på den indirekte beskrivelse af Anna, da man faktisk ingenting hører om hendes direkte udseende. Jeg synes, der er mange ting i teksten, som indikerer, hvad Anna vil opnå med hendes nærmest konstant gentagne vandreture. Et eksempel på dette ses i linje 21-23 på s. 5: ”Det var vigtigt, at hun prøvede at lade være med at se derind. Kunne hun det, ville hun måske opnå lidt af det, hun gerne ville”. Her finder jeg, at det centrale er, at hun skal vise over for sig selv, at hun er udholdende, og kan tåle fysisk såvel som psykisk smerte. Den fysiske smerte beskrives i situationer, hvor hun gerne vil spise, men forbyder sig selv det. Det psykiske ses fx i førnævnte citat, hvor hun fravælger et
Det er gratis at oprette en konto