Eksistentialisme: introduktion til filosofien

Eksistentialismen er en gren af filosofien, oprindet fra eksistensfilosofien. Eksistensfilosofien blev for alvor sat i gang omkring år 1900 af folk som Nietzsche, Kierkegaard og Bergson. Eksempler her kan findes i folk som Nietzsches Übermenschen og Kierkegaards 4 deling af mennesket forstand(dette mener Kierkegaard er det eneste, der adskiller mennesket fra andre dyr) som lyder:

Spidsborgeren

Etikeren

Æstikeren

Det Religiøse Menneske

Eksistensfilosofien handler om, at mennesket skal se samkvemmet i dets eksistens og kommende eksistens.Eksistentialismen er heraf udsprunget, og den største fortaler herfor er den store forfatter; Jean-Paul Sartre. Eksistentialismen er en humanistisk livsfilosofi. Den går i enkelhed ud på at menneskedyret skal hverve om sin eksistens, og få det bedste ud af livet, eksistensen kommer forud for essensen. Her ligger Sartre ligger her op til, at menneskets eksistens på jorden går forud for alt hinsidigt. Dette kan kaldes den ateistiske eksistentialisme.

Dette står modsat til Kierkegaards eksistentialisme, som lægger vægt på at eksistensen kommer, ved at hengive sig til den kristne gud. Også i forhold til Nietzches eksistensfilosofi er Sartres udlægning af eksistentialisme i kontrast. Nietzsches eksistens kom af at erkende at verden er subjektiv og at man heraf kan leve som man vil, uden at skulle bekymre sig om det ineksisterende etik og morale, dette kan også kaldes nihilistisk ekstistentialisme.