Tørdokken

N T S A T 1949 på tysk og blev oversat på dansk af Mogens Gradenwitz i 1995. Stefan Andres fortæller i sin novelle under hvilke omstændigheder tørdokken blev opfundet: I slutningen af det 18. århundrede opfandt ingenøren Grognard tørdokken efter at have set en stabelafløbning. Det var tradition, at en galejslav slog de sidste støtter væk, således at skibet kunne glide ud i vandet. Dette arbejde var livsfarlig og slaven måtte springe til side, da han ellers ville dø. Det var skik, hvis slaven overlevede, at han fra det tidspunkt var et frit menneske. Grognard var chokeret over denne farlige tradition efter selv at have set det. Han besluttede sig derfor til at hjælpe slaverne, ved at konstruere en ny dok: En tørdok, hvor kun den stigende vandspejl i en vandbeholder skubber sikbet ud i det åbne havn. Pointen i novellen er, at Grognard til slut bliver dræbt af en galejslave, fordi han havde taget

slavernes mulighed for at blive frie mennesker. Novellen er skrevet på en meget typisk måde: Den starter med en kort indledning, som informerer læseren om selve novellens indhold og giver de vigtigste svar spørgsmålene hvem?(Grognard), hvad?(tørdok), hvor?(Toulon), hvornår?(18. Åhundrede) og

hvorfor?(galajslaver). Sammentidlig vækker indledningen læserens opmærksomhed og nysgerighed, fordi den indleder en mærkværdig begivenhed (linje 2). Novellen fortsætter med en hoveddel, som besvarer alle læseren spørgsmål. Hoveddelen G H