Tørdokken er en novelle, der blev udgivet på tysk i 1949 og først blev oversat til dansk af Mogens Gradenwitz i 1995. Den er skrevet af den tyske forfatter Stefan Andres, der levede fra 1906-1970. Stefan Andres var en meget populær tysk forfatter, og i 50’erne var han en af de mest læste tyske forfattere. I 1910 oplevede han som meget ung, at blive tvunget til at flytte pga. teknikkens fremdrift. Hans familie ejede en mølle, som de blev tvunget til at lukke, pga. dæmning som skulle bygges. Det kan være en af forklaringerne på, at mange af hans noveller omhandler teknologiske fremskridt, der ikke altid kan være gode for alle mennesker, selv om man altid er tilbøjelig til at blive begejstret over nye fremskridt. Derudover oplevede han ikke en, men hele to verdenskrige, hvor han oven i købet i 1933 blev tvunget til at flygte fra Tyskland, fordi hans kone var jøde. Alt dette medførte han blev eksistentialist. Da han skrev Dørtokken, var det også lige i efterkrigstiden, og det var specielt her, at de eksistentialistiske tanker begyndte at vise sig igen. Eksistentialisme fik et nyt boost efter krigen og her var det troen på individet, der kom i centrum. I Tyskland ville man ikke mere være bundet af den sociale arv og det gamle samfund, som Hitler prøvede at bringe op, hvor alle skulle have fælles værdier og samme holdninger osv. Nu stod individet selv og fik vigtigst af alt friheden til at træffe egne valg. Du kunne nu træffe egne valg, men du skulle til gengæld også stå til ansvar overfor et forkert valg. Forkerte valg kunne ikke bortforklares med miljø, opvækst eller andre ting. I årene efter krigen var det også svært, at finde en mening med livet efter man havde set, hvor grusomt mennesket kunne være. Det medførte en stor usikkerhed og angst blandt mennesker, og det afspejlede sig dybt i kunsten og ikke mindst litteraturen.
Det er gratis at oprette en konto