Jeg har fået til opgave at læse og analysere en dansk roman. Jeg har derfor valgt Englekraft, som er skrevet af Bente Clod.
Bogen handler om den attenårige Mathilde, som har tilbragt meget af sin ungdom blandt stofmisbrug og på Københavns kolde gader. Thilde er træt af det ussle liv, og vil ud af stofmisbruget og væk fra Christiania. Hun flytter hjem til sin mor, hvor hun prøver at komme tilbage på rette spor. Mathilde er en god sanger og vil derfor prøve at komme videre med sine sangevner. Hun opsøger rigmands pigen Camilla. Først vil Camilla ikke hjælpe Mathilde, men senere bliver de gode venner, og Camilla hjælper Mathilde. Mathilde er ikke den eneste, der har problemer i hverdagen. Camilla har også sine problemer at slås med. Camilla og Mathilde har to vidt forskellige personligheder og liv, men de slås begge med hverdagens onde problemer.
Bogen har fire personer, som er vigtige for bogens handling. Personerne er : Mathilde, Camilla, Mathildes kæreste Max og Mathildes døde moster.
Mathilde er en pige, som endte på Christiania efter sin mosters død. Mathildes moster var hende, som opfordrede Mathilde til at synge, så efter hendes død, gemmer Mathilde stemmen væk og ender på dybt vand. Efter en lang nedtur indser hun, at hun spilder sit liv. Mathilde tænker sig grundigt om og indser at mosteren ikke ville have, at hun skulle leve på den måde. Mathilde en pige, der gør alt for at få et bedre liv. Det ses blandt andet, da hun opsøger Camilla om hjælp til at synge. Hun bliver afvist et par gange, men opgiver ikke håbet, og Camilla siger til sidst ja til at hjælpe. En interessant ting ved Mathildes er, hendes store angst for ”Den Kolde Pusher”. Mathilde har ofte mareridt om ham, og han optræder oftest i romanen, når Mathilde er ked af det eller føler sig skidt tilpas. Han symboliserer en del af det liv, som Mathilde prøver at glemme. Mathilde mangler selvtillid og betragter sig selv som værende ingenting. Hun bilder sig selv ind, at hun er et dårligere meneske end andre på grund af sin fortid. Hendes dårlige selvtillid vises ved de nedladende navne, som hun bruger til at beskrive sig selv. Nogen af de navne er : Taber-Thilde, Tumpe-Thilde og Tosse-Thilde. Navnene indikerer også en hvis usikkerhed, som hun gemmer for andre bag sin hårde og kolde facade. Mathildes personlighed udvikles gennem romanen, og hun åbner mere op for sig selv og lader folk se den rigtige Mathilde. Mathilde har et point system, som hun bruger til at holde styr på de gode ting og dårlige ting, som hun gør for sin fremtid. Det gør det overskueligt at se, hvornår Mathilde har sine op og nedture i bogen, for så står der enten at hun har scoret eller mistede hendes point. I slutningen af romanen mærker man, at Mathilde er en anden person, end da man mødte hende i starten af bogen. Hun er blevet ældre og har endelig fået buk på sin fortid og er nu klar på at forsætte et nyt bedre liv, hvor alle de gamle minder ikke længere forfølger hende.
Det er gratis at oprette en konto