Det røde gardin: en novelle om et hjemsøgt objekt

Hun havde på en maade opgivet haabet på, at det røde gardin ville passe ind i huset på nogen maade. Men som hun havde sagt sig selv da hun købte gardinet: ”lige meget om det røde gardin vil passe ind, skal jeg nok få det til at gjøre sig.”

Dagene gik og hun blev mere og mere forurolig over det røde gardin. Huset virkede så tomt og trist, ingen farve, ingen spil, mon det røde gardin nu vil, tankerne strejfede hende ofte, skal hun lade det gaa sin gang og haabe på at gardinet vil slaa til musikkens klang. Hun maatte haabe på det bedste og tage det næste skridt.

Hun tog sit gardin, så på det som var det et spøgelse, havde der mon været en uhyggelig og dyster historie bag det død røde gardin.

Sener den samme dag, tog hun ned til byen, ned til butikken hvor hun havde købt det røde gardin. Der var tomt i butikken, ikke en eneste sjæl. Damen i butikken, var den samme som hun købte det røde gardin af, spurgte hvad hun kunne hjælpe med, hun var en gammel dame, hun lignede faktisk lidt en heks graat haar og rynket næse, men meget flink og hjælpsom. Hun smilede og fortalte hende at det røde gardin overhoved ikke passede ind i huset. Hun spurgte derefter den gamle dame, om der laa nogen historie bag det røde gardin: ” det kan du tro min pige”, sagde den gamle dame, ” kom du med mig saa skal jeg fortælle dig hele historien”. Hun gik med den gamle dame om bag i et lokale, der var ikke særlig meget lys og ikke saa hyggeligt, men det var lige meget, hun skulle blot vide historien om det røde gardin, ”fortæl mig det hele” sagde hun og smilede til den gamle dame, damen satte sig paa en gammel slidt skammel og begyndte at fortælle: ” for mange aar siden, var der en mand ved navn Niels, han havde en kone ved navn Caroline, Caroline var ejeren af denne stof butik, det eneste der virkelig betød noget i hendes liv, var hendes elskede mand og hendes vidunderlige butik. Caroline, havde det samme problem som dig med det røde gardin. Hun kæmpede og kæmpede for at de ville faa en værdig plads, hvor de ville passe ind, en dag fandt hun ingen anden løsning end at hænge dem op i stuen, da det røde gardin var faldet godt til, var det dog ikke så hæsligt, som hun havde regnet med. En dag var Niels og Caroline alvorligt oppe og toppes, det endte med at Caroline maatte forlade verden, noget som Niels aldrig tilgiver ham selv for, hver aften sad han i stuen og stirrede på det røde gardin som Caroline havde brugt al sin tid på, Niels var sikker på at Caroline spøgede i huset, både omkring ham og ved det røde gardin, hver aften blæste gardinet som bare gal, selvom vinduerne var lukket. Niels gjorde alt hvad han kunne og kom af med det røde gardin, han gik ned til butikken her og afleverede det røde gardin, men lige meget om gardinet var væk, var Caroline der stadig, den eneste maade Caroline ville gaa ind i lyset, og forsvinde fra vores verden er hvis det røde gardin vil få en ny ejer, en ejer som virkelig ville prissætte det røde gardin, elske det som hun selv gjorde. Den nye ejer er dig”. hun kunne nu se hvorfor hun maatte beholde det røde gardin, hun var rørt og tog direkte hjem, satte det røde gardin på plads og værdsatte det hver eneste sekund. Det uhyggelig og afskyelige gardin, havde nu en stor betydning, hun satte det op i stuen og gjorde kun en ting naar hun saa på det røde gardin, hun saa det med kærlighed.