Efter et fejlslagent kup i april 1978 foretaget af officerer fra Mijertein-klanen, blev intellektuelle landet, da de blev nægtet adgang til universiteter, forskningscentre og offentlige stillinger samt udsat for trusler og tilbageholdelser. Somalisk politisk vendte sig indad i en atmosfære af øget mistænkeliggørelse og bitterhed. Der var massive pristigninger på olie og fødevarer, og situationen blev yderligere forværret af tørke i 1978-79. Den økonomiske og politiske krise. 70% af landbefolkningen levede under den absolutte fattigdomsgrænse. I 1990 var Somalias udlandsgæld på to milliarder $ og inflationen oppe på 600% om året. Sideløbende med denne krise fandt alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne sted fra regeringens side. Der foregik overgreb, ikke alene rettet mod individer, men mod hele klaner og befolkningsgrupper. Vækst gik det ud over Mijertein-klanen i midten af landet, isaaq-klanfamilien i nordvest samt de befolkningsgrupper, der levede omkring floderne Juba og Shabelle.
Ogaden-krigen havde været startskuddet til en nærmest uafbrudt periode af væbnet konflikt, men i 1988 blev en fredsaftale indgået i mellem Somalia og Ethiopien. Som følge af denne aftale blev en større mængde somaliske flygtninge i Ethiopien tvunget til Somalia, herunder også militærstyrker, der mistede baser og beskyttelse. Isaaq –modstandsbevægelsen Somalia National Movement (SNM) reagerede ved at rykke ind i de større byer i det nordvestlige Somalia. Said Barres regime svarede igen med fuld militær styrke og sønderbombede hovedbyerne Hargeisa og Burao. Borgerkrigen i nordvestsomalia var nu en realitet, med SNM-styrkerne i bushen og regeringsstyrker i Hargeisa, der plyndrede og dræbte. Den formelle afslutningpå Ogaden-konflikten blev dermed starten på den somaliske borgerkrig.
Det er gratis at oprette en konto