Næsten alle paver i perioden har gjort sig forsøg på at efterlade sig spor fra deres tid som paver. Ikke blot blev alle nybygninger opkaldt efter bestilleren, man mange større værker blev forsynet med den enkelte paves insignier. Vasari fortæller om hvorledes Michelangelo blev foreslået af fjerne en anden paves våbenskjold for at erstatte med den nuværende paves. Dette afslog Michelangelo dog. Paverne søger dog at få nogle af tidens største kunstnere til pavehoffet for at få dem til at udsmykke bygningerne. Fresker, forholdsvis hurtige at udføre og velegnede til store overflader blev derfor den fortrukne teknik for pavernes propaganda . Og for at give liv til den ny kunst måtte kardinaler og paver tilkalde kunstnere fra Italiens kunstcentre for at kunne fremvise de bedst kvalificerede eksponenter for den nye kunststil.
Det Sixtinske Kapel
Da pave Sixtus IX derfor i slutningen af 1400-tallet kaldte en flok kunstnere til Rom, skulle det blive begyndelsen til etableringen af Vatikanets bygninger som kunstskat. I 1481 blev således Domenico Ghirlandaio, Sandro Botticelli, Cosimo Roselli og Pietro Perugino samlet i pavens private kapel, der langt senere skulle få tilnavnet Capella Sistina (Det Sixtinske Kapel) efter navnet på dets bygherre. Vasar i kalder det blot ”Det kapel Sixtus havde opført i paladset”.
Det er gratis at oprette en konto