Ridderviser: analyse af 'Ebbe Skammelsøn' og 'Hr. Ebbes døtre'

Folkeviserne inddeles ofte efter deres emne, og ridderviserne, som er den største gruppe af viser, skildrer adelens og ridderens liv. Temaet i viserne er: Kærlighed, slægtsfejden, løftebrud, normbrud, barsk mandig optræden m.m

Folkeviserne er bevaret ved mundlig overlevering som fx eventyr, sagn og myter. De kom på mode i Danmark i slutningen af det 12. århundrede.Den danske adel, sendte sine sønner til Frankrig for at studere,og de tog visetraditionen med hjem. De første blev skrevet ned i midten af 1500 tallet, da det bev mode i tidens fornemme kvindekredse at bære poesibøger. I disse bøger blev en lang række folkeviser nedskrevet. Viserne blev nedskrevet i poesibøger helt til omkring 1700. Svend Grundtvig påbegyndte arbejdet med at samle de danske folkeviser i 1853 og i 1976 var arbejdet færdigt. Samlingen tæller 539 viser.

I en artikel, jeg har læst af Bent Winfeld, kalder han viserne for “arvesølvet” i dansk litteratur. I artiklen, forsøger an at “bevise,” at nogle af folkeviserne er henvist til bestemte steder, i dette tilfælde Thy. I artiklen kommer han også ind på, hvor gamle viserne mon er. Jeg citerer her slutningen af hans artikel:

Det er tydeligt at undersøgelsen af en såkaldt,, virkelighed bag viserne” kun fører ud i bundløse dyb af gætterier, og derfor skulle man hellere koncentrere sig om at forstå viserne som digtning og forsøge at gribe deres indhold med tanke og følelse, så man forstod den alvor det har, i stedet for at støtte sig til den tanke at deres alvor skulle bestå i at de begivenheder der skildres, er gået sådan til i alle detaljer og på det og det sted. De gamle forskere ville gerne føre viserne så langt tilbage som muligt og tilskrive dem en vis autoritet. Dette skete af nationale grunde, for at skabe en stor og gammel dansk historie, men deres egen samvittighedsfulde forskning ydede allerede et stærkt bidrag til at få en mere nøgtern og kritisk opfattelse frem. Danmark er vel også lige stort (eller småt) hvad enten de gamle digte er digtede af adelsdamer i 1500-tallet eller af omvandrende markedssangere eller hvem det nu har været. Hvad vi har grund til at være stolte over, er at de gamle digte er bevaret i så stort et tal og er blevet fremlagt så overskueligt og studeret så grundigt at de nu for altid danner det kostbare arvesølv i vores litteratur.