Hovedpersonen, Frøkenen, lever et rutinemæssigt præget liv. Der sker det samme hver eneste dag, og selv Line, Frøkenens veninde, har de seneste ti år været på besøg hver eneste aften. Frøkenen er fortabt i fortiden, eller nærmere, hun hænger fast i den; hun læser brevene fra hendes ungdom, og minderne er meget værdifulde for hende.
Novellen handler altså om Frøkenens liv, hvilket hun ikke ’lever’.
Novellen starter med en indledende beskrivelse af området, Frøkenens hus, og omgivelserne, og der zoomes derefter ind på selve dagligdagen og det ensformige liv. Læseren kommer tættere ind på Frøkenen, gennem de forskellige situationer Herman Bang vælger at skildrer; der bliver fokuseret på brevene, chatollet, sølvkapslen, portrættet og dagligdagen i stuen. På denne måde lærer vi Frøkenen bedre at kende som menneske; som en stille eksistens. Hun får en personlighed, og eksisterer på sin vis.
Frøkenen skildres udefra som upersonlig og identitetsløs, når der bliver fortalt om hende, at hun er ”den gamle pige”; at hun har levet på samme måde siden hun var ung.
Sproget udtrykker dog en modsætning til Frøkenens hule handlinger, og daglige trivialitet, gennem en bevægelse og dynamik; der er mange "så", "men", "og", "når"(tids adverbier), for at markere en handling, som jo netop ikke findes i Frøkenens liv.
Det er gratis at oprette en konto