Frøkenen er skrevet i 1883 af en af de helt store forfattere fra det moderne gennembrud, Herman Bang. Herman Band levede fra 1857 til 1912. Han kom fra en konservativ slægt. Familien levede efter den romantiske og religiøse forestilling, som dengang fandtes hos langt de fleste i samfundet. Som ganske ung forlod Herman Bang sin familie og dermed deres livsstil og tilsluttede sig det nye naturvidenskabeligt baserede litteratur- og menneskesyn, som kritikeren Georg Brandes og hans moderne gennembrudsmænd havde lanceret herhjemme fra 1870’ernes begyndelse som ”naturalisme” og ”realisme”. Det moderne gennembrud er knyttet til samfundskritisk digtning, og under det moderne gennembrud opstår der en vis form for selvforståelse, som al litteratur fra denne tid også bærer præg af. Herman Bang er en realistisk forfatter, der ønsker at gøre op med de romantiske forestillinger, som har præget samfundet fra 1800-tallet og op gennem romantikken frem til 1970’erne, hvor naturalismen, også kaldet det moderne gennembrud, opstår.
Novellen handler om Frøkenen, som Herman Bang kalder hende. Frøkenen er en ældre dame, hvis navn er Ida, men i historien benævnes hun udelukkende som Frøkenen. Hun går meget op i sin have og sit hjem. Hendes have får lov til at gro, som den vil, og er fyldt med alverdens fauna. Hun får tit besøg af bl.a. byens unge piger. Frøkenen boede dengang på præstegården, hvor de havde en ung pige i huset. Denne pige har fulgt med Frøkenen og er efterhånden blevet en ældre dame. Da pigen i huset var yngre, blev hun gravid, hvorefter faderen til barnet stak af til Amerika. Nabolaget begyndte at snakke om Karen, som pigen i huset hedder. Frøkenen beholdt Karen som pige i huset, og sammen beholdt de barnet. De plejede barnet, som havde det to mødre, så længe det levede. Efter barnets død var de igen kun Frøkenen og Karen, og hver aften, når det er lygtetændingstid, kommer Karen og Frøkenens gamle veninde Line over til Frøkenen, hvor de hygger sig med hinanden, som de altid har gjort.
Det er gratis at oprette en konto