At blive forældre er et af livets største opgaver, og I skal nu prøve at fuldføre den opgave bedst muligt. I er sikkert begge utroligt spændte og glæder jer til hvad der skal ske, inden for den nærmeste fremtid. I vil i jeres liv som forældre støde på komplikationer, som ved første øjekast kan virke uoverskuelige. Mit råd til jer er, at blive ved med at kæmpe for hvad I synes og mener, er moralsk rigtigt. Det er en stor opgave, at skulle opdrage et menneske fra at være et lille spædbarn, til at det er et selvtænkende og ansvarligt menneske. Som forældre er man ansvarlige for sit barn, og man skal forsøge at opdrage barnet ordentligt, og nysgerrigheden omkring barnets fremtid er med til at holde én i gang.
Barnets faser
I barnets første år gælder det om at være der med kærlighed, tryghed og omsorg. Det er vigtigt, at man er der for sit barn, når det græder eller føler sig utryg.
Når barnet bliver lidt ældre, er forældrenes rolle, at fortælle hvad der er rigtigt og forkert, hvordan man løser problemer i hverdagen og hvordan, man bedst muligt begiver sig gennem livet. Forældrene skal kunne give lidt slip på barnet i denne alder, så han/hun kan blive mere selvstændig. Forældrene skal ligeledes være der til at fortælle barnet hvilke valg, der er de rigtige, så barnet længere hen i livet kan forstå at tilrettelægge sit eget liv.
Det er gratis at oprette en konto