Karakteranalyse og komposition i 'Blinkende Lygter'

Den styrende, spilfordeleren, den autoritative leder, som bare drømmer om at have sit eget. Fattet, drømmende og eksploderende og disharmonisk til tider.

Thorkild, er hjernen og manden bag den forbryderisk, voldelige og våbenbærende bande, bestående af Thorkild, Arne, Peter og Stefan. Thorkild er lige fyldt fyrre år og hans kæreste valgte at slå op med ham på hans fødselsdag. Årsagen til dette var at hun ikke følte at Thorkild levede op til hans løfter om en bedre tilværelse for dem som par. Thorkild er utrolig naiv. Dette ses f.eks. da han tror på at de fire drenge kan starte en fornuftig og rolig tilværelse ude i en skov som kroejere, uden at hans tidligere tilværelse som hårdkogt forbryder med en masse fjender ville have en indflydelse på den nye tilværelse. Det ses også da kæresten forlader ham, fordi han har kommet med en masse falske forhåbninger om et bedre liv for dem, men det havde han ikke kunne magte at leve op til.

Thorkilds barndom var domineret at hans forældre, der ikke ville give slip på ham. Selvom han var sidst i teenageårene fik han ikke lov til at have sit eget værelse, han skulle sove i forældrenes soveværelse. Hans eneste ønske var at få hans eget sted at være, men det gav de ham ikke. Derfor besluttede han sig for at knække hans forældre, ved at ødelægge det der var deres(eller rettere hans fars), nemlig Thorkilds fars æbletræ, som faren havde plejet i 18 år, og først nu havde båret frugt. 3 æbler. Han plukkede det ene og spiste det, han fik derefter at vide, at han ikke skulle plukke æblerne. Næste dag spiste han æblet uden at plukke det, derefter fik han at vide at han ikke skulle spise eller røre det sidste æble. Den tredje dag havde han malet æblet, uden at røre det, så det ikke kunne spises. Derefter hang hans far sig selv i æbletræet han holdte så meget af. Moren siger på et tidspunkt i flachbacket:” Alle mennesker har brug for noget, der er deres, og kun deres”. Moren kunne godt forstå at faren havde brug for noget, der var hans, men hun kunne ikke se at hendes søn også ville have noget, der var hans. Moren virker helt dobbelmoralsk at komme med den udtalelse, når hun ikke selv giver hendes egen søn det. Det er derfor Thorkild vil have sit ’eget sted’, sin egen restaurant, som voksen.