Arne har haft en ret sværd barndom. Hans far slog ham tit og man hører ikke om nogen mor så jeg tror kun han havde en far. Da han var ung, tog han hjem til en ven, for de skulle ud i skoven og prøve at skyde. Arne har altid været en hård person, det tror jeg han har fra sin far. Ude i skoven var det ham der skød først, og var den der bestemte, han tvang hans ven til at skyde ved at slå ham. Han fik også hans anden ven til at slappe af, da han blev skudt, ved at råbe ad ham.
Arne er en utrolig voldelig person, hvilket kommer til udtryk i hele hans adfærd. Især i hans måde at løse konflikter og uoverensstemmelser på. Et godt eksempel på dette er da flugtbilen går i brand. Her begynder han at skyde helt uhæmmet i motoren, af bar
frustration. Han er meget våben fikseret og går ingen steder uden sin sportstaske, som er fyldt med alt fra små håndvåben til større maskinpistoler. Arne bliver gode venner med Alfred som er en jæger der kommer forbi. Dette venskab er en ny og rar fornemmelse for Arne. Det er første gang han møder en med samme interesse som ham. Alfred er en kontrast til den barndomsven som Arne har med på jagt i sit flashback. Han er ynkelig og Arne er ham overlegen og tvinger ham, på samme som han selv har oplevet det i sit hjem, til at kunne lide våben. Dette resulterer i, at vennen tror han har ramt sin kammerat, og vælger derefter at skyde sig selv. Det ses tydeligt at Arne har haft en meget dominerende faderfigur, og har fået et helt forkert billede af hvordan man bør opføre sig i al almindelighed. Arne finder, med Alfreds hjælp, ud af det at skyde dyr er den perfekte form for ham at afreagere på.
Det er gratis at oprette en konto