efter de mange krige var Danmark hærget og ødelagt. Statskassen var tom, så der var ikke penge til at betale de lejede soldater, og det var nødvendigt, for ellers ville soldaterne plyndre på egen hånd. Der var megen uro i landet for adelsmændene havde flygtet da fjenden kom i stedet for at forsvare landet, som de skulle.
Stænder mødet i København:
Efteråret 1660 blev adelsmænd, kirkens folk og borger fra København og andre byer indkaldt til møde. Da adelen let bøjede sig for at betale særskat, så de andre som svagheds tegn og pressede på om adelen skulle beholde alle deres rettigheder. Først havde Risrådet sagt nej til forslaget og derefter var borgerne gået til Frederik den 3. som lovede at tænke over forslaget. Han var ikke helt sikker på om han var stærk nok til et opgør med adelen. Den 10. oktober havde kongen truffet sin beslutning, adelen skulle tvinges til at give efter. Om aftenen blev der holdt ekstra vagt ved voldene, og dagen efter blev byporten lukket og havnen spæret så adelsmændene ikke kunne slippe væk. Den 13. oktober underskrev adelen erklæringen der gjorde Danmark til et arverige.
Kroningsfesten:
Den 18. oktober holdt kongen en stor fest hvor han blev hyldet af befolkningen. Han blev kronet som Danmarks arvekonge. Et par måneder Efter sendte han en ny lov ud i landet. Den slog fast at kongen traf alle afgørelser, og selv udnævnte sine rådgivere. Der med var enevælden indført. Sådan var det i store dele af Europa, hvor kongen blev betragtet som indsat af gud. Og ulydighed mod konerne blev set som gudsbespottelse.
Det er gratis at oprette en konto