Frihed er det bedste guld

Forside Demokrati i Danmark Konklusion Side 1 Side 3 Side 4

Deltagere:

Frederik Holm Juul

Dato:

06-12-2016

Formål:

Mit formål med rapporten “ Frihed er det bedste guld” med underemnet “danmarks demokrati” er at blive klogere på hvorfor frihed er det bedste guld, danmarks demokrati, samt redegøre for hvilke historiske begivenheder der har haft betydning for nutidens demokrati, valgsystem og frihedsopfattelse i Danmark.

Demokrati i Danmark:

Demokrati en sammentrækning af de græske termer ”demos” og ”kratos” som sammenlagt er direkte oversat til ”folkestyre”, hvor det fundamentale og helt grundlæggende ved demokratiet, er at befolkningen har medbestemmelse til samfundets styre. I Danmark har vi et repræsentativt demokrati, det vil sige at vi som borgere vælger et antal folk (politikere) til at repræsentere sig, og tage beslutninger på vores (altså borgernes) vegne. Det danske demokrati bygger på grundloven, det vil altså sige at nye love skal bygges med overensstemmelse af grundloven før de kan blive vedtaget. Grundloven blev vedtaget i 1849 og erstattede enevælden som man havde fra 1660-1849 med demokrati. Det vil altså sige at for godt 200 år siden blev landet regeret af en enevældig konge, men som tiden gik begyndte folket i Danmark og andre europæiske lande at kræve indflydelse. Det resulterede i at der i nogle lande udbrød revolution, med meget blodige kampe. I Danmark bøjede kong Frederik.7 sig dog for folkets krav om indflydelse, og den 5. juni 1849 skrev han (kongen) så under på den første grundlov. Grundloven gav magten til folket, og Danmark blev et demokrati med frie valg. I starten var det dog langt fra alle der havde ret til at stemme (15%). Det var nemlig kun mænd med egen husstand der havde ret til at stemme til et valg. Kvinder og fattige fik først stemmeret i 1915, da grundloven blev ændret. I nutidens Danmark må man stemme når man er 18 år gammel, og har dansk statsborgerskab. Grundloven kan kun ændres ved en folkeafstemning og siden den blev vedtaget er den kun ændret få gange i 1866, 1915, 1920 og 1953. Da grundloven blev vedtaget blev der bestemt sammen med en masse lov at magten i Danmarks skulle fordeles i tre, den lovgivende, udøvende og dømmende magt