Den tyrkiske pige Hamide, går i en tysk skole. I klassen er hun meget isoleret.
Hendes lærerinde leder en Skoleteatergruppe, og vil gerne hjælpe Hamide. I gruppen fører hun tyske og tyrkiske skoler sammen. Sammen skriver og spiller de et teaterstykke.
Stykket handler om en tyrkisk familie, som kommer til Tyskland. Hamide spiller Hamide. Men så kommer sommerferien. Og efter sommerferien er Hamide der ikke. En dreng i klassen, Chris, vil gerne snakke med lærerinden. Hun besøger ham derhjemme og snakker. ’’Jeg laver te til os,’’ siger han og går ud i køkkenet fog sætter vand over. ’’Fru Weissenbach, jeg ved slet ikke hvordan jeg skal håndtere det her. Det er så meget at sige. Jeg var fuldstændig færdig. Hamide ligger måske stadigvæk på sygehuset og jeg må ikke besøge hende. Det værste er at jeg selv bærer skylden.’’ Endelig er teen færdig. Vi sætter os igen. ’’Hamides far’’ siger lærerinden, har set dig med hende. Er det ikke sådan?’’ Chris nikker. ’’ Men det er ikke sådan som de måske tænker. Ganske normalt, ikke noget slemt. Jeg ville hente Hamide, for at spise is. Det havde jeg gjort før. Hendes mor har aldrig sagt noget til det. Men denne gang var faren hjemme. Da jeg stod i døren, råbte han fra dagligstuen: hvad vil du?
Det er gratis at oprette en konto