Jeg sidder nu i den varme politibil og kigger ud af vinduet, med et lille smil på læben, jeg kan stadig ikke tro på jeg har set Linda eller rettere sagt Ulla Vilstrup. Selvom hun var blevet gammel, og hun måske ikke længere havde glatte ben var hun stadig smuk. Hun har været den person som mest har påvirket mit liv. Jeg ville rede hende for den onde verden, men hun var blevet alt for gammel, og som hun sagde, ville hun snart dø.
Jeg glæder mig til at komme hjem og fortælle om Ulla Vilstrup til Willy, han er sikkert meget spændt, og jeg har også savnet ham rigtig meget. Jeg tænkte så meget at jeg til sidst faldt i søvn.
Pludselig kunne jeg høre en dyb stemme, jeg vågnede og så politibetjenten foran mig. Han sagde på en vred måde at jeg skulle stå op, for vi var nemlig kommet. Men jeg synes ikke stedet så bekendt ud, jeg kiggede mig lidt omkring, og spurgte dem hvor vi var men de svarede mig ikke, de gav mig bare et dræberblik.
Jeg begyndte med at råbe og skrige, for jeg ville hen til Willy. Men det hjalp ikke noget der kom 2 politibetjente og holdte fast i mig, jeg prøvede at slippe fri men det kunne jeg ikke, jeg kunne mærke jeg blev lidt voldelig da jeg begyndte med at slå og sparke. De tog fat i mig og spændte mig fast, og gav mig en sprøjte så jeg skulle være rolig.
Det er gratis at oprette en konto