Elektromagnetismen blev første gang beskrevet i maj 1802 af Gian Domenico Romagnosi som fandt ud af hvordan en kompasnål påvirkedes af en elektrisk strøm i to avisartikler i byerne Trento og Rovereto.
Romagnosis opdagelse var en sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme, som i det store og hele overset af samtidens videnskabelige miljø.
selvom det var Gian Domenico Romagnosi der opdagede det grundlæggende til elektromagnetismen, tilskrives æren oftest den danske fysiker H.C. Ørsted der ved et tilfælde observerede den samme effekt i 1820, mens han forberedte sig til en forelæsning.
elektromagnetisme= magnet som er elektrisk, dog meget svag.
I en ledning ligger masse små dipoler hulter til bulter, men hvis en strøm passere i ledningen, sker det at alle dipolerne ordner sig så de ligger ensrettede, og danner en stor magnet, som kan betegnes som en elektromagnet.
Der er et magnetfelt omkring en strømførende ledning.
En elektromagnet består af en isoleret ledning viklet omkring en jernkerne.
En elektromagnet er kun magnetisk når der går en strøm i ladningen eller spolen.
En elektromagnets styrke afhænger af den totale strøm omkring jernkernen og spolens vindings tal.
Når en elektrisk strøm sendes gennem en spole optræder den som en magnet = elektromagnet.
Strømstyrken har betydning for elektromagnetens styrke.
Det er gratis at oprette en konto