Man har kendt til magnetisme i rigtig mange år. Man fandt en stenart i byen Magnesia, som også er det magneten er opkaldt efter. Man fandt ud af, at stenarten kunne tiltrække jern, og blev derfor kaldt magnetjernsten. En magnetjernsten består af jernoxid (Fe3O4).
I 1200-tallet brugte man magnetjernstenen til at lave kompasser, dog var de meget enkle, men vigtigst af alt, kunne de hjælpe med at finde rundt, når man sejlede på havene.
Der findes to slags magneter, de naturlige, som bl.a. magnetjernsten og de kunstigt fremstillede magneter. De kunstige magneter er lavet af legeringer, og langt de fleste magneter er kunstige. Bl.a. er Alnico en kunstig fremstillet magnet. Alnico er en legering af aluminium, nikkel og kobber, og det er en meget stærk, men også følsom magnet, da den let går i stykker. Fordelen ved bl.a. at lave kunstige magneter er, at de kan laves permanente, hvilket betyder at de bliver ved med at beholde deres magnetisme.
Magnetens egenskaber er tiltrækningskraft og frastødning.
Ens poler frastøder og forskellige/modsatte poler tiltrækker. I forsøg 5.2 lavede vi nogle forskellige forsøg hvor vi bl.a. satte en stangmagnet på et drejestativ, mens vi havde en stangmagnet i hånden. Der fandt vi ud af, at hvis vi satte to ens poler sammen, begyndte magneten at snurre rundt, altså frastøder de to poler hinanden. Men hvis vi derimod satte to forskellige poler, en syd- og nordpol sammen, tiltrak de hinanden. Vi fandt også ud af, at en frit ophængt magnet, fungere ligesom et kompas, da den røde ende vil pege mod nord og den hvide mod syd. En magnet tiltrækker bl.a. grundstofferne jern, nikkel og kobolt, udover det også lanthanider, som har grundstofnumrene fra 58 til og med 71.
Det er gratis at oprette en konto