Gudstjenesten er baptistmens mødested, hvor man kommer sammen for at bede, synge og opleve at ”forkynde” Bibelens ord. Man giver også af sine penge og fejrer dåb og nadver ved gudstjenesten. Der er ingen faste regler for, hvordan baptister skal have gudstjeneste, men det mest almindelige gudstjenestetidspunkt er stadig søndag formiddag, og hver enkelt menighed har ofte sin egen nogenlunde faste form for gudstjeneste. De fleste steder suppleres disse “almindelige” gudstjenester med fx aftengudstjenester og gudstjenester på hverdage – og med familie- eller ungdomsgudstjenester. Under gudstjenesten bruges der kun det nye testamente.
Til gudstjenesten bliver nadveren delt ud til folk i kirken af kirketjeneren og man kommer ikke selv op til alteret ligesom i den danske folkekirke. Alle folk må deltage i gudstjenesten og nadveren, også folk der ikke er baptister. Ved gudstjenesten bærer præsten ikke præstekjole, men helt almindeligt tøj. Menigheden bestemmer selv hvordan de bygger gudstjenesten op. Til gudstjenesten kan almindelige folk få lov til at læse højt fra biblen eller prædike.
Baptismen i Danmark
Baptismen var en af mange folkelige sekter i 1800-tallet, og den første danske baptist blev døbt i 1839. Der var ikke religionsfrihed dengang, så mange baptistbørn blev tvangsdøbt eller –fjernet fra forældrene. Først med Grundloven i 1849 stoppede forfølgelserne.
Det er gratis at oprette en konto