Artiklen handler i starten om hvordan det er, at være overvægtig.
Vi får blandt andet af vide, at en såkaldt overvægtig, bliver kaldt diverse forfærdelige ting, såsom fede svin og tykke. De fleste bliver mobbet, så meget at de bliver skubbet ud fra fællesskabet i klassen, er meget fraværende og endnu værre, dropper ud af skolen. Nu er jeg ikke en der mobber eller er blevet mobbet, men er helt enig i Karl Arvidson’s udtale om, at det nok foregår i frikvartererne. På Hornbæk skole, gik jeg selv i klasse med en lidt overvægtig dreng. Det var heldigvis ikke så voldsomt som i artiklen, men han blev drillet af drengene fra parallelklassen, og jeg kunne se han følte sig ensom. Jeg kunne endda også mærke på ham, at hans smil og den måde han nærmest gør sig dum på for sjov, giver tydelige tegn på at Helle Grønbech har ret. Den sidste del af artiklen, beviser at de fleste overvægtige faktisk godt kan lide at dyrke idræt, men kun når det er sammen med nogle af samme problem, fordi de ikke har det godt med at vise sig frem, uden tøj på.
Artiklen kommer godt og grundigt omkring det, at være overvægtig, og den er skrevet sådan så man får helt ondt af dem, og forstår deres problemer. På mange punkter, er jeg enig i hvad der står, og det er også meget velskrevet. Jeg blev meget forundret over hvad der står i den sidste spalte, i emnet om deres spisevaner. Jeg var godt klar over at de spiste meget, men jeg må indrømme, at jeg er en af de mennesker, som tror de bare skal tage sig sammen og spise noget mindre. Men artiklen lærte mig, at det ikke er så let som det lyder til.
Det er gratis at oprette en konto