Ingen må holdes i slaveri eller trældom; slaveri og slavehandel under alle former skal være forbudt.
Den 31. maj 2002 vedtog folketinget at en ny paragraf om menneskehandel skulle indsættes i straffeloven. Indsættelsen af denne paragraf er tænkt som en opfyldelse eller bestyrkelse af Danmarks internationale forpligtelser efter EU’s rammeafgørelse om bekæmpelse af menneskehandel (2002).
Straffelovens § 262a, stk. 1 lyder således: ”For menneskehandel straffes med fængsel indtil 8 år den, der rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person, hvor der anvendes eller har været anvendt
1) ulovlig tvang efter § 260,2) frihedsberøvelse efter § 261,3) trusler efter § 2664) retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller5) anden utilbørlig fremgangsmåde
med henblik på udnyttelse af den pågældende ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold eller fjernelse af organer.”
Stk. 2: ”På samme måde straffes den, der med henblik på udnyttelse af den pågældende ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold eller fjernelse af organer
1) rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person under 18 år, eller2) yder betaling eller anden fordel for at opnå samtykke til udnyttelse fra en person, som har myndighed over den forurettede og den der modtager sådan betaling eller anden fordel.”
Det er gratis at oprette en konto