”Den fri vilje og mediernes konstante dommedagsprofetier”
Skrevet af Lone Kühlmann
Publiceret i Politiken d. 22/2 – 2007
Lone Kühlmann er en meget aktiv kvinde. Hun er samfundskritisk journalist, forfatter, foredragsholder og debattør, og det med skarpladt sarkasme og provokationer som virkemidler. Artiklen er endnu et eksemplar efter denne opskrift, og denne gang har Kühlmann kastet sig over hvad der sker når et helt folk sætter fast i offerrollen.
Lones synspunkter om emnet er soleklare, hvis man ellers kan se igennem og forstå hendes tykke lag af ironi og sarkasme. Et af de første synspunkter hun kommer med er, at opfattelsen af sig selv som offer, kan gå hen og blive en spændetrøje for videre udvikling (linie 6-11). Man kan ikke konstant sige: ”Det er de andres skyld!” (linie 96-101), og så ellers bare vente på økonomisk støtte fra EU (linie 27-29) og alle andre. Armeniens unge befolkning og maorierne i New Zealand er nogle af de grupper der får en opsang. Til sidst i teksten giver hun os alle en opfordring, nemlig at bruge den fri vilje, om den findes eller ej (linie 102-104).
Jeg var til foredrag med Naser Khader, da der var åbent hus på Alsion, og han sagde, at selv efter 32 år i Danmark havde han problemer med at røre en rød pølse til sin datters børnefødselsdag. Naser var blevet opflasket med at svinekød var noget af det mest ulækre og urene. Hvis et barn fra Armenien bliver opflasket med at ”en god tyrk er en død tyrk” (linie 24), og at man generelt kan skyde skylden for ens elendighed, på andre igennem mange år, så får man da for alvor en hjælpeløs generation uden nogen form for udvikling.
Det er gratis at oprette en konto