Eventyranalyse: kontraktmodellen, aktantmodellen og Freuds personlighedsmodel

Eventyr - især børneeventyr - kan analyseres efter modeller idet de følger bestemte mønstre. Her er tre muligheder

1. KontraktmodellenEventyret starter med en kontrakt (man kan også kalde det orden) som er etableret mellem personerne i verden. I "Rødhætte" er det at Rødhætte har en relation til sin bedstemor som hun skal holde vedlige ved at besøge hende. I et eventyr som Snehvide er det at stedmoren er den skønneste i verden. Så længe kontrakten er i stand, fungerer verden (selv om den ikke nødvendigvis er i den skønneste orden).

Handlingen går i gang ved at der sker et kontrakt-brud. I Rødhætte sker det da ulven lokker Rødhætte bort fra vejen. I Snehvide sker det da Snehvide udråbes til skønnere end stedmoren.

Kontraktbruddet sender eventyrets helt ud i verden hvor han/hun skal klare sig selv. Det lykkes ikke for Rødhætte, da hun står alene foran ulven, kan hun kun blive ædt. Det lykkes bedre for Snehvide fordi hun er i stand til at skaffe sig jobbet hos dværgene, men hun er stadig udsat for de angreb fra stedmoren hun flygtede fra.

Kontrakten genoprettes ved en hjælper - i begge eventyrene kommer en mand og redder pigerne fra den død der truer dem. I andre eventyr kan det være andre væsener der hjælper. Man kan fortolke disse hjælpere som kræfter i personer som de mobiliserer. Det behøver man ikke - tilfældet og venlige mennesker kommer jo den gode til hjælp. I hvert fald i børneeventyrets og 1800-tallets romantiske univers.