Alt liv på Jorden afhænger af, at Jorden har en atmosfære. Atmosfæren indeholder den luft, vi skal bruge for at trække vejret. Den beskytter os mod solens ultraviolette stråler. Og den indeholder en række luftarter, som holder på solens varme, så temperaturen holder sig nogenlunde behagelig. Dette kaldes drivhuseffekten. En nøglesætning der kunne beskrive situationen lige nu:
CO2 øger drivhuseffekten og dermed temperaturen
Drivhuseffekten
Drivhuseffekten kalder man det fænomen, at nogle af atmosfærens luftarter har evnen til at “holde på” Solens varme, så atmosfæren og Jordens overflade derved bliver varmere, end hvis solstrålerne blev reflekteret direkte ud i verdensrummet igen. Uden drivhusgasserne ville Jordens gennemsnits-temperatur være ca. 33 grader celsius lavere, end den faktisk er. Det ville betyde en dybfrossen Jord uden liv.
De luftarter, som har den egenskab, at de kan holde Solens varme tilbage, kaldes for drivhusgasser. Almindelig vanddamp er sammen med kuldioxid og metan de vigtigste naturlige drivhusgasser i atmosfæren.
Drivhuseffekten er altså ikke en videnskabelig teori, men et faktum, som både dyre- og plantelivet på Jorden og dermed også mennesket er helt afhængige af.
Fossile brændstoffer udleder CO2
Siden vi mennesker begyndte at bruge kul, olie og naturgas, er specielt koncentrationen af kuldioxid
(CO2) i atmosfæren steget kraftigt. Kul, olie og naturgas er fossile brændstoffer, som er dannet af levende organismer igennem millioner af år. De frigiver CO2, når de brændes af i elværker, bilmotorer og oliefyr.
Det er gratis at oprette en konto