Jeg forestiller mig, at billedet er fra hovedstaden Beirut i Libanon, hvor der for nyligt har været borgerkrig mellem de Kristne og Hizbolla, som er en muslimsk bevægelse, hvor der skete store ødelæggelser. Kvarteret vi kan se i byen er helt smadret.
Jeg lægger straks mærke til, at kvinden (bruden) ikke er muslim. Hun er ikke tilsløret men let påklædt med brudeslør og brudekjole, lige som i Vesten.
Jeg undrer sig over at brudeparret kan se almindelige og glade ud, når deres omgivelser er så totalt ødelagte, og jeg forstår så, at ligegyldigt hvor hårdt og forfærdeligt livet kan være, så er ønsket om af leve et normalt liv, gøre de normale ting, blive forelsket, gifte sig, og få smukt brudetøj, stærkere end ødelæggelserne og håbløsheden.
Jeg tror de er på vej hen for at sige farvel til deres hjem, hvor de hver især har boet med deres forældre. Da de nærmer sig stedet, hvor de har boet, bliver de meget overasket og vil nærmest ikke tro deres egne øjne, for midt i ruinerne står en æresport, og der lyder musik ud gennem de ituslåede vinduer. De opdager nu, at venner og familie har ryddet et stort lokale, der engang var en restaurant og fået det ordnet, så det kan lade sig gøre at feste. Ned fra loftet hænger der de fineste guirlander, og på væggene hænger der festlige baner af papir i farverne som det libanesiske flag. Maden og vinen havde de transporteret igennem ruinerne i de sidste dage og de har holdt vagt på skift.
Det er gratis at oprette en konto