Har du nogensinde følt dig overset, anstrengende eller måske lidt irriterende, overfor din nærmeste. Måske din far? Måske så overset, anstrengende og irriterende, at folk har kigget på dig med medlidenhed, men du ville egentligt bare helst gemme dig væk, fra alting. Alt dette kan man læse om i digtet ”bryllup”. ”Bryllup” er et uddrag fra ”alting blinker” af Naja Marie Aidt.
--------------------
Analyserne artikel
Digtet er et meget trist digt, da de børn som er blevet ”efterladt” af deres far, ikke føler de hører til i selskabet. Som Neja Marie Aidt skriver ” Vi vidste ikke rigtigt hvor vi skulle sidde, stå, gemme os, for vi hørte på en måde ikke rigtig til ved dette bryllup”. Det her er en sørgelig sætning da man rigtig kan hører på børnene, at de rent faktisk, synes det er træls at være der. Der står også i sætningen at de ville gemme sig, det synes jeg er en vigtig detalje. Det synes jeg fordi at, hvis de føler de skal gemme sig væk til brylluppet, kan de kun være udtrykke ved hele situationen.
”Vi var på en måde en sær og anstrengende bagage”, skriver Naja. Hvad forbinder man med en anstrengende bagage? Man forbinder den i hvert fald ikke med sjov og glæde. Nok lidt mere med en ting som skal med, som man egentligt ikke gider, men som man bliver nødt til at have med.
Det er gratis at oprette en konto