Hej Berlingske Tidende. Der er i øjeblikket kæmpe debat om lige præcis denne problemstilling. Er pigernes nederdel en smule for kort? Sender pigernes påklædning forkerte signaler? Den tøjstil, som de unge piger ligger for dagen, er meget udfordrende, og for nogen meget grænseoverskridende. Nogen vil gå så langt som at sige, at de små piger ligner ludere. Vibeke Manniche, børne- og ungelæge i Frederikssund, betragter de unges tøjstil således: ”Der er mange aspekter i det. For det første er der noget kønspolitisk. Det er jo ikke drengene, der kommer i bar overkrop og med en lille sløjfe om halsen. Det er pigerne, der er klædt – eller rettere afklædt – så de ligner små ludere. For det andet sender de nogle seksuelle signaler, som de ikke selv kan overskue konsekvenserne af”.
Denne betragtning kan jeg både være enig og uenig i. Det er rigtigt at der er noget kønspolitisk i det. Man ser aldrig drenge møde op i en trøje, hvor man kan se noget af maven eller i meget lårkorte bukser. Men at pigerne ligner små ludere er en overdrivelse efter min mening. Det er meget få, der ligner ludere. Hvis du går ned på Istedgade i København og ser alle de letpåklædte piger, som formentlig alle sammen er prostituerede, er det meget få af dem, der ligner pigerne fra en folkeskoleklasse. Pigerne i folkeskolen er simpelthen ikke lige så vulgært påklædt. Men at de sender nogle forkerte seksuelle signaler, er jeg fuldstændig enig i. Jeg var ude og spørge drengene i en 9. klasse om, hvad de mener om pigernes påklædning. Den generelle mening var klar. Pigerne blev mere attraktive af at være lettere påklædt, men drengene betragtede dem til gengæld også som meget ”billigere” piger. Disse konsekvenser som også Vibeke Manniche nævner, mener jeg er klare og tydelige. En flot, letpåklædt pige, har meget større risiko for at blive udnyttet af en ældre dreng til fx en fest, end en flot pige, som ikke er så letpåklædt. Jeg tror også at letpåklædte piger har en meget større risiko for at blive voldtaget når de går i byen.
Det er gratis at oprette en konto