Radioaktivitet.

Radioaktivitet opstår når en ustabil kerne, begynder at afgive stråling; a=alfa-stråling b=Betastråling g=gama-stråling.

a-stråling består af positivt ladede helium kerner (2 protoner og 2 neutroner). De kan blive stoppet

af et stykke papir, og kan kun bevæge sig få centimeter i luft.

b-stråling består af elektroner, og betegnes e-. De kan standses af en tynd bog.

g-stråling er en slags forstærkede røntgenstråler, med ekstra kort bølgelængde. De kan

gennemtrænge flere tykke bøger.

For både a og b stråling gælder det, at de ændre opbygningen af det oprindelige grundstof:

Ved a-stråling bliver 2 protoner og 2 neutroner kastet bort fra kernen, som bliver til et nyt grundstof,

som har et atom nr. der er 2 lavere end det oprindelige grundstofs. Da der samtidig afgives 2

neutroner, bliver massenumret 4 lavere.

eks.:

Et atom uran afgiver en a-partikel, og omdannes der med til et thorium.

Ved b-stråling omdannes en neutron til en proton, under udsendelsen af en elektron. Derved forøges

atomnumret med 1, men masse numret forbliver uændret.

eks.:

Et thorium atom udsender en b-partikel, og omdannes dermed til et protactinium atom.

Halveringstid.

Når radioaktive stoffer udsender stråling, nedbrydes dets atomer, og bliver til andre grundstoffer. Et

stofs halveringstid er, hvor lang tid det tager før halvdelen af det er, er blevet til et andet stof.