Bæverens evolutionære tilpasninger

Jeg har haft meget svært ved at finde ud af hvilket dyr jeg godt kunne tænke mig at skrive om, og derfor var det også rimelig tilfældigt at mit valg faldt på bæveren. Men grundlaget for mit valg, er at bæveren er et dyr, som der højst sandsynligt ikke er andre der vælger, men også fordi jeg ikke selv ved det store om det, og derfor godt kunne tænke mig at lære noget mere om det.

Videnskabelig klassifikation

Domæne:

Eukarya

Rige:

Animalia (Dyr)

Række:

Chordata (Chordater)

Klasse:

Mammalia (Pattedyr)

Orden:

Rodentia (Gnavere)

Familie:

Castoridae

Slægt:

Castor

De bedst egnede overlever

(Survival of the fittest)

Når de små bæverunger bliver sendt ud i verden, er der utroligt mange ting, som er til stor farer for dem. De har ikke lært at svømme og er derfor et let bytte for mange rovdyr. Det er heller ikke alle bæverunger der kan holde til at skulle omstilles fra modermælk til grønbark, når de ikke kan amme hos moderen mere. Derfor er det hele tiden de stærkeste og bedst egnede der overlever, og kan fører de stærke gener videre.

Naturlig Selektion

Træer har en speciel måde at beskytte sig mod gnavere, som lever af træ. Barken på træerne indeholder ofte beskyttende giftstoffer, f.eks. som salicylsyre i piletræer. I barkceller er der små kapsler af cellulose, som dyr ikke kan fordøje. Men bæveren har udviklet sin krop på en sådan måde, at de kan tåle de giftstoffer der er i træet, og derfor har en fast fødekilde. Men på den måde har bæverne udviklet deres krop til kunne klare giftstofferne og tænderne til at gnave i tyk bark. Det at nogle klarer sig og andre ikke gør, kalder man selektion. F.eks. de bævere som ikke bliver født med gode gnavertænder, bliver siet bort, mens andre med gode gnavertænder overlever og giver det videre til deres unger, afhængende af hvad der dominerer. På den måde tilpasser bæveren (og bare generelt dyr) sig til sine omgivelser, og udvikler sig derudfra på den bedst mulige måde i forhold til at overleve.