Den lille pige havde det godt. Hun var, i gang med at spise fars grillkylling. Moderen gik rastløst rundt og tørrede støv af. Hun gik med det smil på læben som den lille pige ikke kunne lide. Efter far var kommet var alt blevet godt, men pigen havde regnet ud at de skulle i byen i aften. Den lille håbede så inderligt at faren ville blive lidt længere, hun ville gerne have ham til at læse en godnathistorie. Men han sagde ” vi går lige om lidt”. Den lille pige forstod det ikke, det var knapt nok blevet mørkt, hvorfor skulle de gå allerede. Mor kom og skyndte lidt på hende, spis nu op skat vi går om lidt. Hun spiste færdig, og gik hen til vinduet, mens moderen hurtigt ordnede opvasken.
Den lille pige kunne mærke ensomheden og mørket snige sig ind på hende. Lyden fra døren der smækkede hang stadig i hendes ører. I hendes hånd havde hun dukken den nye far havde givet hende. Den havde fine runde øjne, en hvid hat og en lyseblå kjole. Hun smed den hen i hjørnet af stuen og kaldte hviskende på Marju. Pigen krøb sammen i sofaen, og ventede til skyggerne fra vindueskarmen var blevet lange og mørket begyndte at krybe tættere på hende, men Marju kom bare aldrig. Efter Far var flyttet ind og hun havde fået det godt kunne hun ikke finde Marju. Selv når hun var ensom kom Marju ikke mere.
Det er gratis at oprette en konto