Jeg tørrer tårerne væk fra mine kinder endnu engang. Mit tøj er gennemblødt, men det er lige meget. Jeg har et fast greb om den lille livløse plastikhånd. ”Skat, du skal op nu”. Min mor lister stille ind på mit værelse, og sætter sig på min seng. Jeg åbner langsomt mine trætte øjne, og kigger ind i min mors smilende ansigt. Det regner stadig, men jeg har siddet her så længe, at jeg har vænnet mig til det. Jeg rejser mig op, og borer mine små sommerbrune fødder ned i sandet. Her burde være helt fyldt med mennesker, men regnen har nok skræmt dem væk. Den skræmmer ikke mig. Jeg elsker at gå i regnen, og få skyllet alle tankerne ud af hovedet. så glad, især på hendes fødselsdag. Jeg har stadig et fast greb rundt om dukkens hånd, imens jeg går hen af stranden. Jeg sparker lidt til nogen småsten, og går helt ned til vandkanten. Stille stikker jeg tærene i vandet. Det er ikke koldt. Jeg går længere ud i vandet, så kanten på mine short bliver vådere end de var i forvejen. ” Du har lovet os en is” Siger Ida til mor. Mor tager sin pung frem, og tager en af de store sedler op af pungen. Hun siger at vi skal gå ned i isbutikken, og finde den største is der er. ”Skynd dig Ida! Hvem kommer først?” råber jeg og løber alt hvad jeg kan ned at trapperne i opgangen. Mor råber efter os, at vi skal huske at passe på hinanden, når vi krydser vejen. Jeg hører det, men det svæver bare igennem, og jeg jeg flyver videre nedad.
Det er gratis at oprette en konto