Digre daier - filmanalyse

Digre daier er en slags ungdoms kortfilm af Gunnar Vikene fra 1997. Filmen handler om Marius, som er den mindste og "svageste" af klassens drenge. Han er den eneste Arsenal fan af fodbold og elsker Bryster som alle de andre drenge. Da deres gymnastik lærer for en fløjte i halsen og skal på hospitalet, får de en kvindelig vikar. Stor barmet vikar. Da de skal klæde om, presser to andre drenge ham til at chekke vikarens bryster ud, da de har omklædningsrum lige ved siden af. Marius går derind og opdager, hun kun har ét bryst. Hun forklare, hun har haft brystkraft og derfor mistede det ene bryst. Han går ud til de andre drenge og fortæller, begge bryster er pæne. Han bliver så en slags "helt"og Arsenal vinder den aften. Hovedpersonen Marius er en dreng, som er blevet undertrykket i klassen og er svag. Han er typisk nørden, der går for sig selv, da ingen vil være venner med ham. Vigtige bipersoner er Frøkenen, som spiller vikaren og Pittaren, som presser ham. Handlingen varer ca. nogle timer og foregår i en gymnastiksal med et middelklasse skolemiljø. Kompositionen er udelukkende lineær. Sproget og de synlige virkemidler i filmen er perspektivet. Det dominerende fugle-perspektiv gør billedet spændende. I samtalen mellem Marius og vikaren i hendes omklædningsrum bruges der meget fladefokus. Der bruges synkronlyd og meget klipkrydsning. I starten retter hun på sin bh, det bruges som et tegn på, det måske ikke sidder, som det skal. Det er en ydre fortæller type. filmens Tema er lidt af det samme som budskabet. Filmens budskab er: Alt er ikke, hvad det ser ud til. Julie Jensen '09