Fysikrapport om radioaktivitet og atomkraft

Fysikrapport om radioaktivitet, atomkraft og -bomber

Indhold:

Indledning: s. 1

Radioaktivitet: s. 2

Baggrundsstråling s. 2

Becquerel s. 3

Alfapartikler s. 3

Betapartikler s. 3

Gammakvanter s. 4

Halveringstid: s. 4

Isotoper: s. 5

A-kraft/kernespaltning: s. 5

Atombomber: s. 8

Anvendelse af stråling: s. 8

Perspektivering: s. 9

Forsøg: s. 10

Indledning.

I denne fysikrapport vil vi beskæftige os med radioaktivitet, atomkraft og –bomber. Vi vil forklare om de forskellige typer radioaktiv stråling, fortælle om halveringstid og isotoper, og dernæst vil vi sammenligne atomkraft med kulkraft og belyse princippet bag kernespaltning. Til slut vil vi perspektivere vores viden i forhold til andre former for energi.

Radioaktivitet

Radioaktiv stråling er stråling, der skaber ioner. Det kaldes også ioniserende stråling, fordi alle tre typer skaber ioner. Hvis et stof har ubalance i antallet af protoner og neutroner i kernen, vil det på et tidspunkt udsende radioaktiv stråling, i form af en partikel. Dette sker, fordi et sådant stof kaldes et radioaktivt stof. Hvis dette sker og strålingen udsendes, ændrer atomkernen sig; den henfalder. Der findes tre forskellige typer radioaktiv stråling; alfa-, beta- og gammastråling.

Alle grundstoffer med mere end 83 protoner er radioaktive. Dette skyldes, at når der er mere end 83 protoner bliver den elektriske frastødning i kernen så stor, at selv ikke kernekraften og neutronerne kan stabilisere kræfterne og dermed holde sammen på kernen. Kernekræfter virker kun på nabopartiklerne. De sørger for at holde sammen på protonerne, der ellers ville frastødes på grund af de elektriske frastødningskræfter. Disse opstår med hver proton, og øges dermed efter antallet af protoner, mens kernekraftens styrke mod én partikel ikke vokser. Altså vil den elektriske frastødningskraft på et tidspunkt blive kraftigere end kernekraften, og kernen blive ustabil. Dette fænomen er grunden til, at når antallet af protoner i kernen øges, må antallet af neutroner øges yderligere. Neutronerne skaber nemlig mellemrum mellem protonerne, og dette mindsker frastødningen. Herved kan kernekræfterne holde sammen på kernen alligevel.