Uddrag fra opgaven
Skæbne Hurtige, lyse stemmer, der hvirvlede ud i det blå… du var ulykkelig, Tykke, men det ku’ vi ikke forstå. Svedig og fed og dum… helvede satte på spring og væltede dig og cyklen. Vi stod og lo omkring. Du sad på den forreste bænk… græd ikke, nej glo, glo, glo! når en bange og vittig vikar spørger om to og to. Vikarer i første Mellem frelste en tynd disciplin ved at vende det hele mod dig, der forsvarsløst blev til grin. Og da det omsider blev forår for os, der var femten år, og træerne stod og lyste over
Få fri adgang for at læse hele teksten og downloade ubegrænset.
Få fri adgang