Skæbnen er et besynderligt fænomen. Mange filosoffer og almindelige kloge hoveder har i flere år forsøgt at finde en forklaring bag og definition på dette konfuse begreb. Hvad der fastlægger ens skæbne og om man kan have indvirkning på sin eller andres skæbne, er emner der ofte bliver taget op til overvejelse. Dette er også hvad forfatteren Morten Nielsen gør i sit digt Skæbne, som er en del af bogen ”DER BRÆNDER EN ILD”, udgivet i år 1944.
Digtet Skæbne handler om en dreng Morten Nielsen har valgt at benævne med navnet Tykke. Tykke bliver mobbet af sine klassekammerater og lærere. Han var igennem hele sin skolegang ulykkelig og til grin, men som voksen tager han hævn. Tykke bliver partikammerat i Nazi-partiet, og får lov til at være noget.
Det er et flot opstillet digt med fem strofer. Hvert andet vers har en kraftig indrykning og alle versene med indrykning rimer to og to. Stroferne er sat op i et kronologisk tidsforløb. I de første to strofer hører man om fortælleren og Tykkes tid som 12-13-årige, i tredje strofe om deres ungdom omkring 15-års alderen og i de sidste to strofer er de voksne.
Digtets sidste to vers er disse: ”for nu vil du dræbe, Tykke, alle de onde år.”, hvilket er en metafor, da det ikke er fysik muligt at dræbe år. Derimod kan han dræbe de, der gjorde så hans fortidige år blev onde, hvilket han har magten til som partikammerat. Samtidig kan han fortrænge de onde år, ved at være den absolutte modsætning af den rolle han fik tildelt i skolen, og derved opleve de modsatte følelser. Det opnår han ved at blive medlem af Nazi-partiet. Som medlem får han tildelt magt, bliver en del af et fællesskab, oplever en form for respekt og bliver ophøjet over den almene danske befolkning.
Det er gratis at oprette en konto