Radioaktivitet
.
…
Mohammed. Ahmed
Fysikrapport
9.b
Eksamesæt
Sådan blev radioaktiviteten opdaget
Wilhelm Røntgen opdagede i 1895 en ny slags stråling, som senere blev opkaldt efter ham. De nye røntgen stråler, kunne gennemlyse kroppens knogler. Det vil sige, det var blevet muligt at fotografere kroppens indre. Opdagelsen af røntgenstråler fik stor betydning for lægerne. Nu kunne de se om en knogle var brækket. Og man brugte desuden også strålingerne til at behandle mod forskellige sygdomme, som fx kræft.
Senere undersøgte en fransk professor, Henri Becquerel, efter Röntgens opdagelse om der skulle være en sammenhæng mellem røntgenstråler og flourescens. Nogle krystaller kan efter at være belyst, selv lyse i mørke – det er flourescens. Han undersøgte om der var en sammenhæng mellem røntgen og flourescens, ved at han belyste nogle forskellige stoffer, og for at se om der kom røntgen-stråler anbragte han stofferne på en fotografisk plade, som var pakket ind i sort papir. Grunden til det var nemlig, at Becquerel vidste, at almindeligt sollys ikke kunne trænge gennem papiret, men røntgen-stråler kunne trænge igennem og sværte pladen. Henri udførte sine eksperimenter en tid, så prøvede han at belyse noget uran-malm. Han lagde de belyste krystaller på en indpakket plade. Nogle timer senere fremkaldte han pladen og resultatet viste sig, at den var blevet sværtet. Men senere fandt han ud af, efter han udførte forsøget i gråvejr, og dernæst havde lagt pladen i en skuffe, i et par dage, at pladen stadigvæk blev tværtet. Så hans konklusion lød altså at det ikke var sollyset der var grunden til de mærkelige stråler, men når blot krystallerne indeholdt uran. De kunne sværte pladerne, uanset om de var blevet belyst eller ej.
Det er gratis at oprette en konto