1 / 7 sider - klik for at bladre

Halveringstykkelse i aluminium og bly

  • Fysik
  • 1.g el. lign.
  • Afleveret til 7
  • 7 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Halveringstykkelse i aluminium og bly er en fysik-opgave til 1.g el. lign., afleveret til karakteren 7. Fylder 7 sider (988 ord, ca. 4 min. læsning) og blev publiceret 23. maj 2011.

Opgaven beskriver et fysikforsøg med det formål at bestemme halveringstykkelsen i aluminium for en betakilde (Sr-90) og i bly for en gammakilde (Cs-137). Den indeholder en grundig indledning til radioaktivitet, henfaldstyper (alfa, beta, gamma) og den teoretiske baggrund for halveringstykkelse. Desuden gennemgås materialer, fremgangsmåde, databehandling, diskussion af fejlkilder og konklusion.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid fysikrapport med klar struktur, teoretisk baggrund, metodebeskrivelse og diskussion af resultater. Værdifuld som inspiration for andre elever.
Struktur
12
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • aluminium
  • betahenfald
  • bly
  • cs-137
  • fysikforsøg
  • gammahenfald
  • halveringstykkelse
  • radioaktivitet
  • sr-90
  • stråling

Formålet med øvelsen var at bestemme halveringstykkelsen i aluminium for en betakilde og bestemme halveringstykkelsen i bly for en gammakilde.

12-4-2011

Indhold

Indledning og Teori3

Halveringstykkelsen:3

Materialeliste:3

Fremgangsmåde:4

Databehandling og analyse:4

Diskussion og perspektivering.5

Konklusion:5

Indledning og Teori

Vi er normalt vant til at omgås grundstoffer, som har stabile kerner og ikke uden videre kan gå i stykker. Der findes imidlertid grundstoffer, hvis kerner af natur er ustabile af natur og spontant kan gå fra hinanden. Disse grundstoffer kalder man for radioaktive grundstoffer, og når de går i stykker, siger man, at de henfalder. Det der gør et grundstof ustabilt er en ustabil kerne, som har svært ved at holde sammen på kernepartiklerne. Derfor er radioaktive grundstoffer normalt de tunge grundstoffer, som er ustabile pga. af deres store kerner. Men i realiteten kan grundstoffer med lavt atomnummer også være radioaktive. Her handler det bare om, at man skal have fat i isotoper af dem, som har et tilstrækkeligt højt neutrontal til, at deres kerner bliver ustabile. Sådanne isotoper kan normalt kun fremstilles i laboratorier, men der findes dog få eksempler fra naturen. F.eks. den radioaktive isotop af kalium, som udgør ca. en promille af naturligt forekommende kalium.

Således er det altså en ustabil kerne, som skaber grundlag for et radioaktivt henfald. Når en kerne henfalder, kan det ske på flere måder. Man skelner generelt mellem 3 forskellige typer henfald: -,- og - henfald (alfa-,beta- og gammahenfald). Ved et alfa-henfald udsendes såkaldte alfapartikler, som er normale 4 helium kerner. Ved beta-henfald udsendes enten en elektron og en antineutrino eller en positron og en neutrino. Grunden til at et beta-henfald kan ske på flere måder, er at der findes 2 typer betahenfald. Ved +-henfald udsendes en positron og en neutrino, og ved --henfald udsendes en elektron og en antineutrino. -henfald skiller sig en smule, da der her, modsat de førnævnte, ikke udsendes nogle partikler. Gamma-henfald er en konsekvens af andre henfald, som har skabt kerner med for høj energi. Denne energi udskilles ved et -henfald, som er en udsendelse af en -kvant, som er en foton, der bevæger sig med uhyre kort bølgelængde. Udover disse 3 typer henfald findes der desuden en fjerde type henfald, nemlig den såkaldte elektronindfangning, hvor et grundstof indfanger en elektron og udsender en neutrino.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver