De finder en knude i din armhule. De tager en vævsprøve. De siger den ligner dit levervæv. De sætter dig i behandling. De sprøjter gift ind i din krop som var det, det rene vand. De siger, det er alle vegne. De siger du skal dø.
Kræft rammer alle, det er bare et spørgsmål om hvor, og hvornår. Den indstilling kan man let få hvis man har været vidende til dødsfald forårsaget af kræft. Kræft er en fysisk sygdom, en kræftknude kan du bogstaveligt talt tage og føle på, men kræften kommer sjældent alene.
Kræft medbringer en række psykiske sygdomme, de fordærver den kræftramtes humør, psyke og mod og smittefaren er stor hvis du kommer for tæt ind på den syge person, eller en anden der allerede er smittet.
I de fleste tilfælde, fungere kræften og dens medfølgende sygdomme som en rullende snebold. Den bliver hele tiden større og større og river alt med sig ned på sin vej.
Der kæmpes en kamp mellem ondartede celler og forskerne. En kamp du ikke har nogen som helst indflydelse på, du skal bare lægge krop til, imens du med tiden bliver svagere og svagere. Men dit helbred er ikke det eneste du begynder at skulle tage hensyn til, for ved dine side står et hav af venner, venners venner, mødre, fædre, børn, bedsteforældre, ægtefæller og kollegaer, der vil gøre alt for at hjælpe dig. De vil passe på dig, tage sig af dig, lægge armene undt om dig og hviske i dit øre at det nok skal gå. Men inderst ind ved de at det er en ulige kamp, og de er ved at gå til ved tanken om at de ikke har den mindste indflydelse på din chance for at overleve, den følelse der kan skræmme livet af et hvert menneske, magtløsheden. Vi mennesker skal helst have en finger med i spillet, der beroliger os at vide at vi kan have en indflydelse på hvad der sker omkring os.
Det er gratis at oprette en konto