Vi har alle sammen et valg. Hvis vi går i supermarkedet kan vi vælge mellem mere end ti forskellige former for mælk, det er vel at have et frit valg? Hvis man så ser bort fra at det er de færreste steder at man kan købe andet end komælk, så virker det rent faktisk som man har et valg. Let-, mini-, skummet-, sødmælk, hvad bliver det næste? Men det er vel tanken der tæller, ikke det at Arla ejer de fleste, og heller ikke det at mælken kommer fra en ko, uanset om den hedder let eller mini. Det er ofte sådan at indpakningerne er forskellige, men indholdet er oftest det samme, ikke kun med hensyn til mælk.
Hvis man har omkring halvtreds fjernsynskanaler som jeg, ved man at halvdelen ofte er ubrugbare for den gennemsnitlige dansker. Fransk, spansk, norsk, svensk og tysk er hovedsproget på mange af kanalerne. Men hvad er pointen i at se sport på f.eks. fransk, hvis der er det samme på både engelsk og dansk? Det er simpelt, vi skal have valget. Udlejerne er da helt ligeglade med om vi forstår fransk eller tysk, vi skal bare have troen på at vi har et valg. Men har vi det? Jeg har tre sportskanaler, og så er der dem som en gang i mellem viser sport. Som regel viser de alle det samme. Hvad er så pointen i at have så mange kanaler, hvis de viser det samme? Er det friheden til at vælge? Eller troen om at vi har friheden til at vælge?
Det er gratis at oprette en konto