Det er måden hvorpå man spiser, sover, går, løber, falder, er. Det er livsstil, men hvor meget skal man lægge i det? Hver gang jeg arbejder med det, kommer jeg til at lave en sammenligning. Ikke en sammenligning med alle andre, men med mig selv. Jeg kommer til at se mig selv udefra. Til tider nyder jeg det, hvilket jeg også kun kan forestille mig at andre gør; Andre gange hader jeg mig selv for den jeg er. Vi vil jo alle gerne være en anden. Hvem kan stille sig foran spejlet og sige at man er 100 % tilfreds med sig selv? Det er der meget få der kan, for ”Naboens græs er altid grønnere”. Man kan altid finde noget som man ikke er helt tilfreds med. Mange har dog bare lært at leve med det.
Ens personlige livsstil, ligger i det man gør, og måden man gør det på. En livsstil kan man vælge hvis man er træt af alting som det er nu, og vil ændre på noget. Det kan også bare være noget du er havnet i fordi man lader tid gå sin gang, uden at tænke så meget over det.
Mens vi har lavet dette projekt om livsstil, er vi kommet mere og mere ind på: ”Hvordan lever jeg? Har jeg valgt det, eller er jeg bare havnet her fordi jeg har ladet det gå som det nu går?” Ens livsstil bliver lagt at det man gør og det man siger, og bag alt det ligger der nogle valg. Nogle valg ingen andre end en selv kan tage. Det ikke at gøre noget, er også en livsstil. Jeg vil mene at jeg selv har valgt min livsstil. Jeg har valgt, fordi det gør mig (mere) tilfreds med mig selv. Det giver mig selvværd. Andre vil kalde det ego.
Det er gratis at oprette en konto