Som kristne tror vi på det gode udenfor mennesket og den tvangsbundne vilje. Vi er tvunget til det onde, således at vi selvom vi gerne vil det gode, så gør vi alligevel det onde nogle gange. Vi er ikke onde, men vi er uhjælpeligt tvunget til det onde. Således kan vi ikke frigøre os selv, men må frigøres af det gode. Og denne frigørelse består ikke i en fredsaftale med, men i en sejr over det onde, idet vi lader Guds kærlighed vinde vores hjerter. I mødet med det onde mærker vi lænken stramme til, og kan kun frigøres fra det onde ved at lade Guds kærlighed varme vore hjerter.Vi erkender, at både det gode(Gud) og det onde (Satan) er realiteter, der ikke kan forhandles med. Således er Islam Satans værk og kan aldrig gøres god. Islam vil således skuffe humanisten i os. Men muslimerne er Guds værk. De er Guds elskede skabninger, som Satan har forført gennem generationer. Kun Gud kan sætte muslimer fri, ligesom han har sat os fri. Når vi ser dem brænde vores kors, så er det vores opgave at følge korsets vej og om nødvendigt dø - ikke i kampen mod, men i kampen for vore fjender.Når der rejser sig en folkestemning imod muslimerne, og når de hader os, så lad os altid vide at der ikke er noget godt ved at hade hinanden . Lad os erkende, at de er på rørt af en helt masse ondt og derfor vil ønske os mere og mere ondt - og vi har sandsynligvis en lang og svær vej foran os, hvor vi udfordres til det yderste i at være søde og rare ved vores fjender vore fjender"
Det er gratis at oprette en konto