Digtet (knækprosa), som Kristen Bjørnkjær har skrevet, gør til genstand for omtale skænderi. I dette digt fortælles der om et uopstået skænderi. Personen i digtet føler, at et skænderi er på vej, da vedkommendes surhed svulmer op af en grund. Skænderiet er ikke opstået, da begge parter, især jeg-fortælleren, ikke vil være den der begynder konfliktet. Dette uopstået skænderi foregår med stor sandsynlighed mellem 2 par; kærester eller også ægtefælle, da dette digt er et uddrag af Kristen Bjørnkjærs digtesamling ”Kærestesorg”. Digteren prøver at vride skilsmissen i dette digt. Ligesom han gør med alle de andre digte, som han har været i færd med at skrive.
Hvis vi antager, at dette uopstået skænderi foregår mellem 2 gifte par, kan man fortolke det således:
Jeg-fortælleren, som måske er den kvindelige ægtefælle er utilfreds med noget. Hun har noget på hjertet, som hun ikke kan komme frem med, fordi konsekvensen er med høj sandsynlighed et skænderi. Og hvis skænderiet når til høje punkter, vil en skilsmisse måske finde sted.
Hun tør næsten ikke at komme frem med sine følelser. Alligevel prøver hun at vise sin utilfredshed over for sin mand på en fraværende måde. Hun siger ingen ting, da hun nemlig ikke vil være den, som begynder. For når man er den, som begynder et skænderi o. lign., er man ofte den, som får skylden mest. Den omtalte person (den mandlige ægtefælle) i digtet gør intet. Han ignorerer jeg-fortælleren, som kredser skottende omkring ham.
Det er gratis at oprette en konto