Hjerter i kontrast: fra glødende lidenskab til kold fortvivlelse

Varm, varmere, varmest, glødende, brandende hjerter i faldskærm

forpustende fart til jorden hvor Æblet plukkes nøgent, foruden torne

Blottet for forsvar, sitrende i glatte og fine hænder

Kold, Koldere, koldest, hengemt, fordærvede hjerter gemt bag tykke vinterfrakker

Glansløse lampeskærme, blink fra kliniske lysstofrør, som engang var så strålende

Et råb om hjælp fra den lyseste afkrog af det desillusionerede hjerte

Stegende, bagende, rødglødende, fyrige, skoldende hjerter med grønne silhuetter

Minder om paradis, minder om kærlighed, drift og elskov

nedtonet måneskin på Hvide uskyldige hjerter.

Koldsindige, Opgivende, rystende, chokerede, rivende hjerter, knækkede af kærlighedens torne

Med sår i øjnene, kærlighed gør blind, i kollision med den skarptungede sandhed

I konstant konflikt med jern facaden og den sorgfulde tætsiddende maske

Livfulde, stærke, vilde, lokkende, forførende hjerter i sammenspil med livets gnist

Lyden af eksistens og lykke, børn der leger, rør der runge, Toner der dunker omkap mod de glødende hjerter

Et kys i en ønskedrøm, den drømmende virkelighed, tusinde kærlighedserklæringer der dunker i takt til musikken fra en solsort

Rodløse, hvileløse, flagende, fortvivlede, panikslagne hjerter klemt inde i grå sneglehus

En endeløs hårrejsende labyrint fyldt med dybe afkroge, den dunkle febrilske angst

Revet med af den gammelmand, med timeglasset tungtvejende i hånden